­

 

LÆS OM "MUSIK I RYGSÆKKEN"

SÆSON 2023-2024

  • Syng i vilden sky....... Det er sundt for børns krop, sjæl og sprogdannelse - og et jeg bliver til et vi.

    Børnehavebørn (3-6 år) indbydes sammen med pædagoger til at deltage i en syng-sammen-aktivitet med vores musikpædagog.

    Find materiale til dagen her

    Vi glæder os til at synge sammen med jer!

    INFO:

    Antal: 15-20 børn pr. hold

    Dato: 14. september 2022 kl. 9.00 + kl. 10.00 + kl. 11.00 (45 min. pr. hold)

    Sted: Aabenraa Musikskole, Nygade 21, Aabenraa

  • Børnehavegrupper (3-6 år) eller 0.-1. kl. og deres voksne inviteres til et forløb, hvor SANG OG BEVÆGELSE er i fokus.

    Når vi synger sammen – hører vi sammen. Sangen skaber nærvær, fællesskab, glæde og trivsel.

    Børnegruppen får fem lektioner med en af musikskolens dygtige musikpædagoger.
    Desuden er der masser af tip til, hvordan medarbejderne i institutionen arbejder videre på
    egen hånd.

    INFO:

    Antal: 12-30 børn 

    Dato: Om formiddagen efter aftale (5 uger á 45 min.)

    Sted: Jeres egen institution - et sted med gulvplads

  • Remser, rytmer og fagter sætter gang i sang og musik hos de alleryngste.

    Vi besøger jeres dagpleje eller vuggestuegruppe, og gennem musikken fremmer vi børnenes
    kropsbevidsthed og sprogudvikling. Dagplejere og pædagoger får inspiration til at
    fortsætte på egen hånd.

    INFO:

    Antal: 12-18 børn pr. hold

    Dato: Om formiddagen efter aftale (6 uger á 45 min.)

    Sted: Jeres egen institution eller hvor dagplejen mødes - et sted med gulvplads

    Tilmelding bedst før 1. august 2023

  • Musikskolens lærere stiller i stærkeste opstilling og inviterer 3. årgang inden for til at
    lytte, pille og prøve hele arsenalet af instrumenter. Det er en skattejagt, hvor I bliver sendt
    på jagt efter instrumenterne rundt omkring i Musikskolens kringelkroge.

    Nogle elever vil være på hjemmebane, og andre vil komme på sporet og måske få øjnene
    (og ørerne) op for, at Musikskolen kunne være noget for dem eller gå til musikundervisningen
    med fornyet energi og inspiration.

    INFO:

    Dato: 14. maj 2024 kl. 9.30 og kl. 11.00

    Sted: Aabenraa Musikskole, Nygade 21, Aabenraa

    Tilmelding bedst før 1. august 2023

  • Det vrimler med noder, brøker og engelske ord i denne tværfaglige aktivitet, hvor musik
    er fundamentet, men med stærke tråde til matematik og engelsk.
    Hvor mange noder er der i en pizza? Hvad spiser englænderne til dessert?

    Eleverne i indskolingen eller på mellemtrinet bliver til nodehajer, inden du får set dig om. De lærer om brøker og får samtidig
    engelske ord serveret.

    INFO:

    Antal: 1 klasse pr. forløb

    Dato: I løbet af skoledagen efter aftale (6 uger á 45 min.)

    Sted: Jeres egen skole - et lokale med smartboard eller projektor

    Tilmelding bedst før 1. august 2023

  • Det kommer til at krible i fingrene på både dig og din klasse i indskolingen eller på mellemtrinet, når I kvit og frit låner en
    kasse med forskellige orkesterinstrumenter af os.

    I låner kassen i 1-2 måneder efter aftale. Undervejs får I et besøg af en musikskolelærer,
    som fortæller om netop sin instrumentfamilie og giver smagsprøver på, hvordan det kan
    lyde, når man går all in.

    INFO:

    Antal: 1-2 klasser pr. besøg

    Dato: I løbet af skoleåret efter aftale inkl. et besøg på 45 min.

    Sted: Jeres egen skole

    Tilmelding bedst før 1. august 2023

  • Vi kommer med fuld udrykning og sætter et sammenspils-plaster på dit valghold i 7-9. klasse.
    Har du svært ved at få meningsfuldt og kvalificeret sammenspil op at stå på dit valghold,
    så rykker musikskolens rytmisk lærere ud i en periode på 4-6 uger og hjælper til.

    Hvis der er stemning for det, inviterer Aabenraa Live hele holdet til en rytmisk koncert.

    INFO:

    Antal: 1 valghold pr. forløb

    Dato: Efter aftale (1-3 besøg á 1-2 lektioner)

    Sted: I musiklokalet på jeres egen skole

    Tilmelding bedst før 1. august 2023 

  • Skal din klasse – eller skole være med, når DR afholder skolernes sangdag?

    Musikskolen tilbyder hjælp til at indstudere sangene (2-4 lektioner), og skolen er derfor superklar til at være med, når DR sender live om formiddagen med sang fra hele Danmark.

    SÆT KRYDS 22. MARTS 2024

    INFO:

    Antal: En eller flere klasser pr. forløb (max ca. 50 børn)

    Dato: Aftales efter tilmelding

    Sted: Jeres egen skole

    Tilmelding bedst før 1. august 2023

  • Når vi synger sammen, hører vi sammen, og man kan ikke være uvenner med en man synger sammen med.

    Skal din klasse prøve fornemmelsen af at synge i kor? Vi rykker ud (6-8 lektioner efter aftale) og sætter gang i sangen – også for drengene.

    INFO:

    Antal: En eller flere klasser pr. forløb (max ca. 50 børn)

    Dato: Aftales efter tilmelding

    Sted: Jeres egen skole

    Tilmelding bedst før 1. august 2023

  • Torsdag, den 26. oktober 2023 kl. 9.00 – 14.00 på Aabenraa Musikskole, Nygade 21, 6200 Aabenraa.
    Levende Musik i Skolen (LMS) og Samvirkende Sønderjyske Musikskoler (SSM) inviterer til workshop
    med Mette Spange, der er fagkonsulent og projektudvikler i LMS.

    Prøven i musikvalgfag ligger som en naturlig afslutning på den obligatoriske musikundervisningfra 1. kl. - 6. kl. og valgfagsundervisningen i 7. kl. + 8. kl.
    På workshoppen vil vi gennemgå og tale om musikvalgfagets undervisningsindhold, prøveindhold/form og sammenhængen til den forudgående undervisning i 7. kl. + 8. kl.
    Workshoppen vil bestå af oplæg, plenum- og gruppedebat samt refleksion over egen og andres
    praksiserfaringer, som forhåbentlig vil give mere viden og inspiration til egen undervisning med tilhørende prøve.

    PROGRAM FOR DAGEN:
    Kl. 9.00 - Velkomst v/afdelingsleder Michael Jeberg Kjær
    Kl. 9.10 - Workshop v/fagkonsulent Mette Spange (Der serveres undervejs et rundstykke, kaffe og te)
    Kl. 12.00 - Frokost
    Kl. 13.00 - Netværkscafe med mulighed for at dele erfaringer og skabe nye netværk (Der serveres kaffe, te og lidt sødt)
    Kl. 14.00 - Tak for i dag

    FORBEREDELSE
    Læs gerne:
    Undervisningsvejledning i musikvalgfaget
    Prøvevejledning i musikvalgfaget

    TILMELDING SENEST 6. OKTOBER 2023